En identitet der hylder enkeltheden og tager os med tilbage i tiden
Koen, der græsser i solopgangen – symbolet på frisk, dansk mælk. Synet giver en afslappet og rar fornemmelse og tankerne bliver ledt tilbage til barndommens tryghed og ro.
Designudtrykket er inspireret af linoleumstryk, hvor to kontrastfarver tilsammen skaber et billede med et stærkt udtryk.
Logotypen er skabt med skrifttypen ’Evergreen’. Den er raffineret med sine moderne linjer, men har samtidig en nostalgisk fornemmelse. Et perfekt match til ønsket om at skabe et logo til Engvang med feminin elegance og retrolook.
Kunde
Lidl Danmark
Opgave
Design af visuel identitet til Engvang – private label serie
Kompetencer
Simpel differentiering med skriftsnit
I mejerikategorien er fedtprocenten en afgørende faktor i beslutningsprocessen. I mælkekategorien er det kendt for de fleste, at skummetmælk har lav fedtprocent og sødmælk en høj fedtprocent, hvilket vi i høj grad afkoder ved hjælp af farvevalget. Grå til skummetmælk og mørkeblå til sødmælk. Dette må man nødig ændre på, da det har afgørende betydning for kunden, når der skal træffes hurtige beslutninger ved mælkekøleren. Vi har underbygget denne allerede fastlagte differentiering ved at anvende skriftsnittene aktivt i designet. Således er produkter med laveste fedtindhold angivet med Extra Light og højeste fedtindhold med Extra Bold. Skriftsnittene håndteres altid inden for grupper i mejerikategorien, ex. mælk for sig og ost for sig.
Er du interesseret i en mere uddybende beskrivelse af casen?
Kontakt os på 87310103 eller mark@cameleon.dk
Mark L. Wegeberg,
Adm. direktør & kontaktchef