15.8.2022.

Eco-branding er et godt værktøj når et emballagedesign skal imødekomme forbrugeren

 

Eco-branding kan hjælpe både forbrugere og virksomheder med at nå bæredygtige mål og bidrager samtidig til klimaforbedringer. Den er et godt værktøj til at imødekomme forbrugernes stigende krav til miljøbevidsthed. Eco-branding er dermed en marketingmetode, der har fokus på miljøet i forhold til, hvordan det promoveres og opfattes.

Læsetid: 3-4 min.

Brunt pap har længe været en altoverskyggende tendens i emballagedesign

Hvis du søger på ”sustainable packaging” på googles billedsøgning, så ser du en altoverskyggende tendens: Brunt pap. Det er helt forståeligt, da de fleste i dag kan blive enige om, at det rent visuelt fremstår økologisk, naturligt og miljøvenligt. Men det er på tide, at tænke lidt ud af den brune kartonboks, hvis man vil skille sig ud med sine produkter i varespejlet.

Vi finder hver dag masser af inspiration til nytænkende emballager. Nogle er selvfølgelig på så kreativt et niveau, at de nok aldrig vil se dagens lys. Men det man skal huske er, at det ofte er de crazy ideer, der kan få nye tanker i gang. Så man skal bruge disse inspirationskilder til, at man selv hele tiden rykker sig en lille smule i den rigtige retning.

Derfor vil du nok også tænke at nogle af de nedenfor viste eksempler aldrig vil få deres gang på jord, selvom de har vundet designpriser. Men du skal bruge dem som inspiration til at tænke nyt og måske se nye muligheder, som du ellers ikke havde set…

emballagedesign trends eco-branding

Vilde designs kan bidrage til, at emballagedesignet rykker sig i den rigtige retning

Vi har fundet et par eksempler, som kan inspirere

Bl.a. Pentawards sølvvinderen fra 2020 designet af Synthesis Creative Lab – udhulede, tørrede græskar som emballage. Inspireret af tidligere tiders brug af græskar til transport og opbevaring af fødevarer. Eller BEE LOOP designet af Aurimas Kadzevičius. Her er det en honningemballage af bivoks. Den er både økologisk, genanvendelig, fornybar, spiselig, bionedbrydelig, svampedræbende, antiviral, antiseptisk og antibakteriel. En fin udnyttelse af naturens egne muligheder og fordele.

Et andet fremragende eksempel er Seedlip*. Æsken er lavet af mycelium-baseret materiale. Kan komposteres i haven, bidrager med næringsstoffer til jorden og kræver færre ressourcer at producere end det klassiske karton. Flasken i denne gaveæske er lavet af 100% genanvendt glas og de tags, der hænger på flasken, er lavet af frøpapir, der kan sås og blive til timian.

* Seedlip is a business that cares deeply about the natural world. We exist to celebrate and protect nature & launching packaging that works in harmony. with nature, is integral to that. Our compostable gift sets are being grown, uniquely for Seedlip by the Magical Mushroom Company, the UK’s first ever production plant manufacturing plant mycelium-based packaging. The amazing root-like structure of mushrooms are called mycelium, which plays a crucial role in nature by breaking down debris on the forest floor. Mycelium packaging recreates this natural process to produce large-scale protective packaging solutions made from upcycled organic materials, like hemp. Offering a safe, sustainable, and totally home-compostable alternative to plastic foams.

 

Stabelbare vinflasker i genanvendt PET

Vin fås på flaske eller som Bag-in-Box… eller er der også andre muligheder? Vi har kigget lidt på Garçon Wines, der arbejder for en mere bæredygtig vinindustri – både når det gælder design og logistik.

De har udviklet en flaske, der er ’stabelbar’, produceret af genanvendt PET. Den har en lavere vægt end traditionelle vinflasker og kan pakkes med meget mindre spildplads under transporten. Faktisk kan der pakkes op til 91% mere vin på en palle. SÅ er spørgsmålet bare hvordan forbrugere vil tage imod en emballage der er så anderledes. Hvor stor en indflydelse vil det få, når en forbruger skal vælge henholdsvis ’frikadellevin’ og ’gourmetvin’.

Vores allerbedste bud er, at der kommer til at gå lidt tid endnu, før denne plastflaske vinder over de traditionelle flasker, når der inviteres til fine dining. Til hverdagsvinen tror vi dog allerede nu på potentialet. Og kigger vi på historien om en mere bæredygtig emballage, så er det en historie vi gerne vil fortælle til vores gæster ved middagsbordet. Så det bliver enormt spændende at følge udviklingen.

Bottom line – Lav benspænd for dig selv i designprocessen

Udnyt de bæredygtige muligheder for hvert produkt og dets emballage i stedet for at forcere den brune paptekstur bare for at kommunikere bæredygtighed. Lav dette benspænd for dig selv og skab spændende og kreative visuelle løsninger.

PS: Vi har skrevet et indlæg om økologi og det visuelle udtryk før, nu og i fremtiden. Det kan du læse HER

Helle Dollerup
Helle Dollerup

Kreativ direktør

helle@cameleon.dk

Siden 2005 har Helle har været en del af Cameleon, som hun i dag driver sammen med Mark. Hendes viden og erfaring favner bredt uanset om det drejer sig om komplicerede rentegninger eller kreative påfund. Derudover har hun en særlig interesse i trends inden for food trends og grafisk design til emballager og har i 2019 afsluttet trendsociologi som diplomfag.