16.01.2020.
Giver kalorieangivelser egentlig mening for forbrugerne?
Læsetid: 5 min.
I Danmark er mere end halvdelen af den voksne befolkning moderat eller svært overvægtig med en BMI over 25. Antallet af overvægtige er stadigt stigende – vi spiser generelt for meget og bevæger os for lidt.
Og kan man gøre noget i fødevarebranchen for at hjælpe mod den udvikling?
Flere studier viser, at fødevarer med informationer om, hvor meget eller hvor langt man skal bevæge sig for at forbrænde fødevarens kalorier, påvirker forbrugerne i større grad til at vælge fødevarer med færre kalorier. Dette sammenlignet med fødevarer med nuværende anvendte mærkninger og uden mærkninger.
Informationen kaldes physical activity calorie equivalent (PACE), og fungerer ved at man eksempelvis på en chokoladebar med 230 kalorier skriver: ”kræver 46 min. gang eller 23 min. løb”.
Ved brug af PACE-mærkninger, påstår forskere fra UK, at forbrugerne i gennemsnit vil kunne skære helt op til 200 kalorier fra om dagen på grund af valg af bedre alternativer.
Det lyder lidt vildt. Og det er det måske også, men det forklarer noget om den forståelse, der er af den nuværende kaloriemærkning. Fordi hvad betyder 230 kalorier for forbrugerne?
Langt de fleste kender til kalorier og ved måske også nogenlunde, hvor mange kalorier de skal spise om dagen, men jeg formoder at de færreste tæller kalorier hver dag (med mindre man er på slankekur), og har derfor heller ikke et overblik over hvor mange kalorier, der er tilbage i dagens kalorieregnskab. Eller bare tænker over, hvor meget 230 kalorier er, og hvad det har af betydning.
PACE er i hvert fald en metode til at gøre kalorier lettere at forholde sig til
Modsat kan det også bare være at det bliver en convenience sag, så når kalorier holdes op imod motion, så har vi som forbrugere ikke tid og lyst til også at skulle motionere det ekstra – så er det bare ikke så convenient længere.
Ikke desto mindre, er PACE-mærkninger med til at påvirke forbrugere til at vælge alternativer med færre kalorier. Derudover viste et studie i USA, at det også motiverede forbrugerne til at bevæge sig mere. Det er sådan lidt en win-win-win sag.
There’s always a but…
Det store ’men’ for os i fødevareemballagebranchen er, at der allerede er mange mærkninger. Så endnu et mærke ville nok bare blende ind i mængden og forsvinde eller gøre det endnu mere forvirrende ift. hvad man som forbruger skal kigge efter og forholde sig til.
Der er i forvejen rigtig mange informationer vi skal fordøje på kort tid for at kunne tage en hurtig beslutning i butikkerne, og derfor er mere information ikke nødvendigvis den bedste løsning.
Information og forbrugernes fortolkning af den er enormt vigtig for et design til fødevareemballage – især idet pladsen ofte ikke tillader megen information. Derfor er det også helt essentielt at forbrugerne forstår informationen, og de nævnte studier kunne tyde på, at der er et problem med den nuværende angivelse.
Så kan vi gøre noget mod udviklingen mod overvægt? Måske med en PACE-mærkning, men det kræver nok en lovgivning eller at producenterne og/eller detailforhandlerne går forrest, således at det kommer på alt fødevareemballage, så forbrugerne kan sammenligne valgmulighederne.
En anden løsning kunne være at der generelt skal mere information ud om kalorier og ernæring. Ligesom vi har madpyramiden som fælles forståelse af god kost.
Det er i hvert fald en spændende diskussion.
Hvad tænker du egentlig om PACE-mærkninger i forhold til kalorieangivelser?
Kilder:
Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2017. Link: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Den-Nationale-Sundhedsprofil-2017.ashx?la=da&hash=421C482AEDC718D3B4846FC5E2B0EED2725AF517
Sanne Espedal
Junior Brand Strateg sanne@cameleon.dk
Sanne er uddannet Cand. Merc. Marketing, og fordyber sig til dagligt i strategisk analyse til emballagedesigns og visuelle identiteter og sammenholder det med de trends og tendenser, der er på markedet indenfor kategorien.