20.12.2022.
Inddrag nutrition hacking i emballagedesignet, hvis dit produkt bidrager til forbrugerens individuelle sundhed.
Der er tale om et paradigmeskifte i vores måde at håndtere vores individuelle sundhed på. Covid-19 har skubbet yderligere til denne udvikling. Derfor er nutrition hacking en trend man skal tage fat i, hvis man tilbyder et produkt, der har sundhedsfremmende egenskaber.
Læsetid: 6-7 min.
Vi tracker som aldrig før – og vi har brug for, at emballagedesignet lynhurtigt fortæller, hvad produktet gør for os. Her kan du med fordel bruge trenden Nutrition hacking.
Da man fandt ud af, hvor stor betydning tarmene har for menneskekroppen, når det gælder behov for individuel kost og koblingen mellem tarme og hjerne, skete der en form for paradigmeskift ift. opfattelsen af sundhed.
Samtidig er den mentale sundhed blevet vigtigere og mindre tabuiseret, hvorfor der er større fokus på at mindske stress og forbedre søvn på en sund og naturlig måde – dvs. ved at spise/drikke sig til en forbedret livssituation. Det kan også være en app, der kan tracke sundhedstilstanden ift. både iltning af blod, søvnkvalitet, væskebalance og meget, meget mere.
Vi har ALDRIG tracket så meget på vores egen sundhed, som vi gør nu. Derfor køber forbrugerne også i højere grad devices som ure, apps osv, der kan hjælpe med at tracke status på træning, skridt, forbrændte kalorier, hjerterytme osv.
Samtidig ser vi en stadig stigende interesse for viden om mad, og hvordan naturlige ingredienser påvirker krop og hjerne. En viden, som forbrugerne anvender til at definere deres egne individuelle behov og sammensætte deres kost ud fra dette. Heraf betegnelsen nutrition hacking.
Forbrugerne søger anprisninger som ”fri for…”, ”glutenfri”, ”proteinrig”, ”rig på B12 vitamin” osv. Fødevarer, der kan bidrage til at fremme den tilstand, som de ønsker at opnå i deres liv.
64% af forbrugerne i en global undersøgelse er enige i udsagnet: ”Jeg har fundet flere måder at skræddersy mit liv og produkterne jeg køber til min individuelle stil, tro og mit behov”.
Kilde: Innova markets – Top 10 trends 2021
Fødevarer tilsat ekstra næringsstoffer til fordel for indre og ydre sundhed samtidig med fokus på bæredygtighed eller etiske påvirkninger kommer der derfor flere og flere af. Især inden for vand, saft og juice ser man meget tydeligt denne trend.
Mood Food – du føler, hvad du spiser
Innocent er et eksempel på en producent, der ved en række af sine produkter har navngivet ud fra, hvad produktet giver forbrugeren. Her findes bl.a. ”Energise”, så det er helt tydeligt for forbrugeren, at mangler man energi i løbet af dagen, så er det lige præcis denne juice, man skal gribe ud efter. Det kan også være barer, som f.eks. Dream Be, der giver ro, fokus, søvn og gode drømme.
Vores immunforsvar trænger til kærlighed
Man snakkede egentlig allerede om immunforsvaret, da man fandt ud af tarmenes betydning for den holistiske sundhed, og hvor meget indflydelse tarmfloraen egentlig har på immunforsvaret. Og det blev selvfølgelig endnu mere aktuelt efter vores bekendtskab med Covid-19. Vi snack’er os til et forbedret immunforsvar, og der lanceres produkter med anprisninger som: Immune booster o.lign. Derudover er præbiotika blevet alment kendt som en kilde til at skabe en god basis for tarmfloraen. Ifølge Chr. Hansen opfatter 70% af europæerne præbiotika som en hjælp til at booste immunforsvaret.
Frem på forsiden, hvis produkter kan bidrage med noget til forbrugeren
Der skal være meget let adgang til ernæringsoplysningerne på et produkt. De gode ting, et produkt bidrager med til forbrugeren, er vigtigere end brandet, produktnavnet, farverne osv. Forbrugeren har stor fokus på egen sundhed og dermed en optimal sammensætning af kosten. Det får også betydning for designet til emballager og hierakiet i informationerne.
Den mentale sundhed er som nævnt ikke længere så tabuiseret som tidligere, og vi taler mere åbent om f.eks. stress og søvnbesvær. Samtidig har protein og kostfibre længe været top of mind men grundet Covid-19 er fokus på immunforsvaret steget kraftigt og tarmfloraen er også blevet et vigtigt parameter, da den spiller en nøglerolle i vores individuelle sundhed.
Så hvis dit produkt kan noget særligt i disse retninger, så skal det på forsiden… og det skal træde meget tydeligt frem.
Helle Dollerup
Kreativ direktør
helle@cameleon.dk
Siden 2005 har Helle har været en del af Cameleon, som hun i dag driver sammen med Mark. Hendes viden og erfaring favner bredt uanset om det drejer sig om komplicerede rentegninger eller kreative påfund. Derudover har hun en særlig interesse i trends inden for FMCG og grafisk design til emballager og har ligeledes læst trendsociologi.