Re-branding og nyt emballagedesign til P-tærter

P-tærter så dagens lys helt tilbage i 1953 og har lige siden været at finde i slikskåle i en masse hjem i Danmark. De har været igennem løbende designopdateringer og tiden var nu moden igen. Sammen med Carletti-brandet har hero-produkterne Skumbananer og P-tærter sammen med Brazil og Maritza nu kickstartet en re-branding.

Kunde

Carletti

Opgave

Re-branding, emballagedesign og rentegning af Carlettis hero-produkter, herunder P-tærter.

Emballagedesign Carletti P-tærter Original

Et mere moderne, ungt og legende emballagedesign

I re-branding processen er Carletti generelt blevet sat fri og har fået et moderne udtryk. Det samme gælder for alle de smagfulde originaler og nye varianter i slikfamilien. Med ønsket om at opnå et stærkere forhold til de yngre forbrugere som Millenials og Gen-Z er designet trukket i mere moderne klæder. Der er skruet ned for gradienter og op for enkelthed og farvernes power – selvfølgelig uden at gå på kompromis med styrken i det velkendte design.

Emballagedesign Carletti P-tærter Karamel og Xtra Dark

P som i Peanuts og P-tærter

P-tærten med en bund af fransk nougat, tilsat ristede jordnødder og med mørkt overtræk. Den originale variant har gennem årene fået følgeskab af Karamel, Extra Dark og forskellige limited editions som f.eks. jordbærsmag, appelsinsmag og lakrids. Og nu har hele P-tærte familien fået en designopdatering, så de står skarpt på hylderne. Logoet står nu i kun 2 farver. Det er enkelt og moderne. Smagsvarianterne har fået hver deres udtryk i logotypen. Variantfarverne er valgt med stor omhyggelighed for at sikre den bedst mulige differentiering. Det skal være så nemt som muligt at være forbruger. Og det skal samtidig være indbydende og innovativt at være fan af Carlettis hero-produkter.

Vidste du i øvrigt, at P’et står for Peanuts?

Emballagedesign Carletti P-tærter logo
Emballagedesign Carletti P-tærter Original Karamel Extra Dark

Er du interesseret i en mere uddybende beskrivelse af casen?

Kontakt os på 87310103 eller mark@cameleon.dk

Mark Lyngaa Wegeberg

Mark L. Wegeberg,
Adm. direktør & kontaktchef