Nyt emballagedesign i et brand stretch til De Danske Familiegårde

Med afsæt i De Danske Familiegårdes eksisterende brand har vi skabt designet til sandwichskiver – lækre og velsmagende skiver af kylling. Ønsket var en stemning, der hylder landkøkkenet, den gode smag og god dyrevelfærd. Det hjemmelavede måltid med stolte traditioner, der nu skal hjælpes lidt på vej i en travl hverdag, når der skal laves madpakker til børnene eller man skal på en tur, eller hvis det bare skal gå lidt ekstra stærkt.

Kunde

De Danske Familiegårde

Opgave

Emballagedesign sandwichskiver (kyllingepålæg)

Kompetencer

Emballagedesign

Fokus på kvalitet og dyrevelfærd

Hjælp til det hurtige måltid men med god samvittighed. Det er den ærlige, autentiske og gode historie, der formidles gennem illustrationer og budskaber i et brand der har sat barren højt for dyrevelfærd.

Designelementerne i De Danske Familiegårdes brand stretch

Når man brand stretcher er det afgørende, at man har helt styr på de afgørende designelementer. Derfor har vi i processen skilt et eksisterende produktdesign ad, vurderet hvert enkelt element og anvendt  eller frasorteret med stor bevidsthed i udviklingen af designet til sandwichskiverne.

Når man som forbruger springer over, hvor gærdet er lavest, vil man gerne have følelsen af, at det trods alt er lidt hjemmelavet. I dette tilfælde er det sandwichen, der er lavet med kærlighed selvom kyllingen er fortilberedt. Derfor har vi anvendt en skriveskrift, der udstråler det hjemmelavede og det nære og bringer en god følelse ind i designet.

Farverne er afgørende i differentieringen og selvfølgelig en tydelig differentiering på den økologiske variant.

Ingen tvivl om, at vi havde at gøre med en meget lille facing i forhold til de mange gode historier, vi gerne ville fortælle. Og derfor er det altid et spørgsmål om prioriteringer i hierakiet. De Danske Familiegårde har mange stærke designelementer i deres brand og kunsten var her at vælge samt at anvende nogle af dem på nye måder. Som blandt andet her, hvor vi har valgt at fremhæve den illustrerede gård og give den en masse taletid ved at anvende den på en ny måde i emballagedesignet.

Vil du læse mere om De Danske Familiegårde og deres velfærdsprincipper? Så klik HER

Emballagedesign brandstretch De Danske Familiegårde Sandwichskiver
Emballagedesign brandstretch De Danske Familiegårde Sandwichskiver
Emballagedesign brandstretch De Danske Familiegårde Sandwichskiver

Det er afgørende, at man har styr på de vigtigste brandelementer, når man stretcher et brand. Vil du høre mere?

Kontakt os på 87310103 eller mark@cameleon.dk

Mark Lyngaa Wegeberg

Mark L. Wegeberg,
Adm. direktør & kontaktchef