12.12.2022.

Opmuntring og positive budskaber – både til os selv og andre 

emballagedesign trends den positive revolution

Den positive revolution er en tendens, der har været på vej længe. Det er blevet mere okay at bryde tabuer omkring psykiske udfordringer og man møder i stigende grad forståelse og opmuntringer, der støtter op og trøster. Det er okay ikke at være okay. Siger man det højt oplever man i høj grad, at man kan få hjælp og finder forståelse hos omgivelserne.

Læsetid: 3-4 min.

Positive budskaber spreder sig som ringe i vandet

Da Covid-19 entrerede vores hverdag, oplevede vi et fællesskab på tværs af verden. En fælles udfordring, vi ALLE stod over for på én og samme tid. Vi “rykkede sammen i bussen”. Støttede lokale producenter, handlede ind for naboen, der var i isolation, deltog i fællessang der skabte glæde i en bekymrende tid osv. Den glæde vi mærkede ved disse handlinger, har fået os til at dyrke de positive budskaber endnu mere og de spreder sig som ringe i vandet.

Skjulte budskaber og store smileys

Den positive revolution viser sig allerede i tøjmoden med Gannis smileys og Versaces Medusa Smiley kollektion, små opmuntrende statements syet ind i linninger og lommer. Det er ofte klare og stærke farver og det glade budskab formidles med en lidt naiv streg, der er helt nede på jorden og derfor rammer os meget direkte på følelserne. Og det er noget vi kan li’.

Hvordan ser vi den positive revolution inden for emballagedesign

Den positive revolution i forbindelse med emballager kan udfolde sig på mange måder. Det kan være, når emballagen er tømt for indhold og der dukker en opmuntrende eller sjov besked op på bagsiden af etiketten på den transparente emballage. Det kan være generelt i designudtrykket på emballagen og den tilhørende markedsføring af produkter og det kan også være i forbindelse med unboxing. Der kan dukke små beskeder op undervejs som man pakker produktet ud. Dette gælder både det produkt forbrugeren tager ned fra hylden i den fysiske butik, men også i forbindelse med onlinekøb, hvor der kommer en kasse hjem til forbrugeren. Her er der pludselig ikke en ekspedient, der kan ønske kunden ’en god dag’ eller ’glædelig jul’. Det har vi skrevet mere om i trenden ”Direct to consumer” – læs mere HER

Lad os opmuntre hinanden, sende positive vibes og få et smil frem på forbrugernes læber – det er altid et godt skridt på vejen:-)

Helle Dollerup
Helle Dollerup

Kreativ direktør

helle@cameleon.dk

Siden 2005 har Helle har været en del af Cameleon, som hun i dag driver sammen med Mark. Hendes viden og erfaring favner bredt uanset om det drejer sig om komplicerede rentegninger eller kreative påfund. Derudover har hun en særlig interesse i trends inden for FMCG og grafisk design til emballager og har ligeledes læst trendsociologi.