19.10.2020.

I slik-kategorien har hybride produkter længe været en tendens, som f.eks. da Kims lancerede sin chokolade med Snackchips, men nu ser vi at det også spreder sig til andre kategorier såsom is, drikkevarer, fastfood og sundere alternativer.

Læsetid: 4-5 min.

Hybride sammensætninger

Hybride produkter handler om at blande ingredienser, kombinere madtyper og mikse smagsprofiler. Vi ser en stigende tendens til udvikling af hybride produkter for at skabe noget nytænkende ikke mindst i forhold til smagen, hvor forbrugere godt kan lide at opleve gennem mad og derigennem prøve nye ting. Her ses det ofte at smagsprofiler mikses – det søde med det salte, en kombination som forbrugerne virkelig har fået øjnene op for.

Noget af det nyeste er Snickers med brownie og Lays med en chips-serie med smage af ikoniske amerikanske retter såsom Philly Cheesesteak og New York Style Pizza.

Derudover ses hybrid produktudvikling også som grundlag for co-creation mellem 2 brands, som vælger at skabe noget nyt i et samarbejde. Som eksempel på det er Marabou chokolade med Oreo.

Pangel og eggels er nye mad oplevelser du får ved at kombinere forskellige produkter - Emballagedesign - Cameleon Creatives A/S

Hybride produkter; En trend længe undervejs

Johan Bülow startede tidligt med at kombinere smage og madtyper, lakrids og chokolade, en kombination vi ikke havde prøvet før. Det fik han stor succes med. Denne kombination er nu blevet mainstream og forbrugerne vil nu overraskes endnu mere

Ben & Jerrys startede det også i is-kategorien med deres kombinationer af store stykker kiks/cookiedej/chokolade/brownie etc. i isen. Nu har de eksempelvis også lavet Poppin Popcorn (med kun 114 kalorier pr. 100 ml), som er is med chokoladeovertrukne popcorn og er designet til at være en aftensnack. De har desuden også lavet en variant med fødselsdagskage.

Så det har længe været undervejs, men bliver nu mere og mere udbredt i takt med at forbrugerne bliver mere villige til at prøve disse nye kombinationer.

Emballagedesign Cameleon Creatives A/S

Hen i den sunde retning

Det hybride er også et godt match, når det gælder megatrenden sundhed. Vi vil passe på os selv og vores kroppe. Peekaboo har givet deres bud på det, ved at ”gemme” grøntsager såsom squash, rødbede og blomkål i isen, hvilket man eftersigende hverken kan se eller smage.  Så selv når vi spiser is, så kan vi have god samvittighed, fordi den er lavet på blomkål. Et meget fint eksempel på et hybridprodukt.

(Is begynder generelt at trende i og med vi kigger mere og mere i fryseboksene. Læs mere om den trend HER.)

Et andet eksempel på hybride produkter i den sunde retning er også græsk yoghurt med smag af græskartærte – det gode alternativ til en snack. Eller hytteost med smagsvarianter af bær og frugter.

Denne sunde retning hvor den hybride funktion går ud på at opnå nye sammensætninger, der tilsammen giver et sundere resultat i den syndige kategori, vil vi se meget mere af i nær fremtid. Forbrugerne vil gerne synde med god samvittighed, så de kan passe på kroppen uden at føle at de går glip af noget.

Ellenos' blanding af græsk yoghurt og pumpkin pie - Emballagedesign - Cameleon Creatives A/S

Morgenmad kan være mange ting

Når vi kigger på kategoriseringen af morgenmad er den også ved at ændre sig. Morgenmad kan variere meget. Det kan være alt fra havregrød og yoghurt til en hurtig müslibar. En morning shake on the go, pandekager med sirup eller æg og bacon… Det skyldes millennials’ ændring af spisevaner. Tidligere har vores kostdøgn været opdelt i de 3 hovedmåltider, men nu kan et måltid bestå af en snack, hvilket betyder behov for flere måltider om dagen. Vi spiser forskudt, på alle døgnets tider og ikke desto mindre kan vi spise mac and cheese på alle tider af døgnet – også til morgenmad.

Kraft har i en pressemeddelelse udmeldt at de nu rebrander deres macaroni and cheese ”dinner” til at hedde ”breakfast” i stedet. De fandt frem til at mange familier nyder retten på alle tider af døgnet – især til morgenmad.

Qua hybridudviklingen er der også udviklet snacks bestående af et mix af en pandekage og bagel (Pangel) og en brioche bolle med cookie swirl (Brookie).

Det bliver altså mere og mere accepteret at spise både sødt og salt til morgenmad. Derigennem kommer der også større muligheder for producenterne til at kunne mikse madtyper, der typisk ellers spises som dessert eller aftensmad og eksempelvis lave det til et morgenmadsprodukt, is eller noget helt andet.

Hybrid produktudvikling er en måde hvorpå producenterne kan udfordre forbrugerne og give dem en oplevelse af at smage produkter med sammensætninger, de ellers ikke er vant til eller havde set komme. Og så producenterne kan øge deres omsætning ved at udvikle og brande produkter til at dække hele kostdøgnet og ikke bare som et specifikt måltid.

Velbekom’!

Sanne Espedal
Sanne Espedal

Brand Strateg, Marketing Manager og Projektleder sanne@cameleon.dk

Sanne er uddannet Cand. Merc. Marketing, og fordyber sig til dagligt i strategisk analyse til emballagedesigns og visuelle identiteter og sammenholder det med de trends og tendenser, der er på markedet indenfor kategorien.