Design til læskedrikke der samler identiteten

Cervera har i sin lange levetid udgivet flere forskellige emballagedesigns, og derfor var vores opgave at samle trådene og udvikle et design, der kan noget nyt, men som samtidig holder fast i den identitet, Cervera har skabt, og som deres kunder kan genkende dem på.

Derfor var det vigtigt for os, at bevare Cerveras troværdige identitet, som er brygget på fornemmelsen af god gammeldags håndværk.

Kunde

Cervera A/S

Opgave

Emballagedesign og rentegning af læskedrikke

Logo til Cervera læskedrik case på Cameleon Creatives A/S hjemmeside_Emballagedesign
emballagedesign Cervera illustrationer

Emballagedesign der differentierer drikke med og uden sukker

Cervera har i deres lange historie gjort sig kendt på produkter uden sukker, som især er kendt af diabetikere og folk på slankekure. Idet Cervera altså har fødevarer både med og uden sukker, er det vigtigt at vi i emballagedesignet får adskilt produkterne.

Cerveras brug af prikker starter langt tilbage i deres emballagehistorie, hvor man havde få værktøjer til at skabe et unik design – modsat i dag hvor vi nærmest har uendelige af trykmuligheder. På trods af den teknologiske fremgang, skulle prikkerne som element selvfølgelige også være en del af deres nye emballagedesign. Dog på en enkelt og minimalistisk måde, hvor de er en fast inkorporeret del af designet, men uden at overtage for meget i identiteten.

Til differentiering på Cerveras produkter m/u sukker, har vi derfor lagt vægt på brugen af prikkerne. Med prikkerne kunne vi nemlig danne fornemmelsen af en timeglasfigur, hvorpå smagsvarianten danner et bælte på figuren. Så vi har den “tynde” og den “tykke” figur.

En lidt anderledes og sjov tilgang til det at differentiere light-produkter i en produktportefølje.

emballagedesign Cervera differentiering
Emballagedesign til Cervera læskedrik, limonade og orangeade - Cameleon Creatives
Emballagedesign til Cervera koncentreret læskedrikke - Cameleon Creatives

Et gennemført emballagedesign

Et gennemført emballagedesign er især gældende, når selve beholderen til fødevaren gøres unik til brandet. De simple og smukke prikker er præget i flasken, og det samme er deres emblem med Kløvergaard, hvor deres produktion foregår. Dette er med til at give en større kvalitetsfornemmelse – og hvis forbrugerne skulle genbruge flasken uden label, så vil flasken stadig være muligt at genkende.

At bruge præg på flasken tapper også ned i den taktile trend. Den taktile trend er opstået, fordi mennesker har brug for at mærke strukturer, der ændrer sig frem for den glatte skærmoverflade på mobilen, som vi hele tiden bruger og scroller med fingrene på. Vi har brug for at opleve med fingrene. De prægede prikker og det prægede emblem vil tillade fingrene at gå på opdagelse, og gøre et genkendeligt indtryk på forbrugeren i forhold til, hvordan det er at holde flasken.

Design af både label og flaske giver tilsammen et gennemført kvalitetsdesign, der lever op til Cerveras USP – Kvalitet siden 1916.

emballagedesign Cervera hindbær læskedrik miljø
emballagedesign Cervera pige miljø

Er du interesseret i en mere uddybende beskrivelse af casen?

Kontakt os på 87310103 eller mark@cameleon.dk

Mark Lyngaa Wegeberg

Mark L. Wegeberg,
Adm. direktør & kontaktchef