Brand- og emballagedesign: “The Cool Carrier”
Et redesign af termoposer, der kan individualiseres og leveres i små oplag
Combi-Therm Consumer producerer 3-lags termoposer i monomateriale og med op til 80% genbrugsmaterialer. Termoposedesignet har længe været fastlåst med visninger af frosne fisk og stakkevis af isterninger og de havde derfor et behov for et appellerende konceptdesign. Derudover har kunderne ofte brug for små oplag, hvilket længe har medført et meget generisk og standardiseret design ud fra take it or leave it princippet. Det er der ændret på nu.
Kunde
CombiTherm Consumer
Opgave
Brand- og emballagedesign til termoposer
Kompetencer
Individualiseret design skaber værdi for både kunder og CTC
Et design, hvor butikker og detailkæder i ind- og udland selv kan sætte præg på deres termoposer ved at vælge:
1: Baggrund/mønster (trykt i 2 farver)
2: Illustrationer (sort)
3: Logo som enten kan være konceptlogoet ”The Cool Carrier” eller kundens eget logo (sort)
4: Statement (sort)
På den måde kan poserne tilpasses individuelt men med et stærkt tilhørsforhold til ”The Cool Carrier”s univers.
Med fokus på valg af en så bæredygtig termopose-løsning som mulig, har vi i designet haft fokus på at skabe et ikonisk design og minimere trykomkostningerne trods de individualiserede muligheder og nogle kunders behov for at få leveret i ganske små oplag.
Et udvalg af fortrykte folier i 2 farver og efterfølgende det individualiserede tryk i én farve (sort). Det er simpelt men individualiseret og med et stærkt visuelt udtryk.
Det nye design har haft gennemslagskraft og Combi-Therm Consumer har på baggrund af det nye design og kundernes nye muligheder fået lukket afgørende ordrer.
Det skal være cool at transportere sine fødevarer i en termopose, så kvaliteten af køle- og frostvarer bibeholdes under hjemtransporten og madspild mindskes. Og med det nye design vil det også være langt mere sandsynligt at ”The Cool Carrier” bliver taget med i parken til en varm eftermiddag med naturvin og spikeball.
Læs mere om Combi-Therm Consumer og se deres produkter HER